1:1 session & forløb


1 session / 60 min
Forløb á 3 eller 6 sessioner.

Kropsterapi

1 session / 75 min
Forløb á 3 eller 6 sessioner..

Afspænding & regulering

FAQs

  • Om det er en psykisk,- mentalt eller fysisk udfordring, kan du komme hos mig. Jeg støtter dig gerne, og hvis jeg ikke kan, hjælper jeg dig videre til den rette behandling/behandler.

    De ubalancer, jeg hyppigt støder på er:
    — hovedpine/migræne
    — stress & angst
    — Øvre ryg, nakke og skuldrespænd
    — Overvældelse
    — En længsel efter at ændre tempoet og en søgen efter større ro
    — Støtte til at regulere nervesystemet
    — Høje forventninger og stort pres
    — Svært ved at trække vejret og forbinde sig til kroppen
    — Cyklus- og hormonforstyrrelser
    — Øget pleasing, manglende ståsted og grænsesætning
    — Træthed / udbrændthed
    — Mønstre og strategier fra barndommen, der hæmmer og begrænser udfoldelse i voksenlivet
    — Lavt selvværd/forvrænget selvbillede

    … og meget andet.

  • Når du ankommer får du lov til at tage overtøjet af og tage plads om bordet, hvor jeg har lavet en lille anretning til dig. Afhængig af årstiden vil du enten få serveret noget kølende limonade eller en kop te samt altid et glas vand, der fyldes op efter behov. Du vil kunne nyde en lille skål med enten årstidens frugt, sprøde nødder eller mørk chokolade. Alt dette kan nydes, mens vi sammen lander i rummet og jeg spørger dig ind til, hvad du kommer med. Spørgsmålene kan dreje sig omkring din søvn, dit arbejde/studie, dine relationer, din kost, cyklus, mv. Vi stiller sammen skarp på, hvad der fyldes mest og hvordan behandlingen skal skræddersyes efter dine behov.

    Herefter får du lov til selv at liste ovenpå, hvor briksen er redt op og gjort klar til dig. Du afklæder dig ind til undertøjet lægger dig op under en dejlig, tung dyne. Efter et par minutter kommer jeg op til dig, hvor behandlingen begynder med en blid grouding, så dit system kan lande langsomt.

    Her begynder den fysiske behandling, hvor jeg altid starter med en kort opvarmning af din krop med fokus på at starte udrensningen i din krop. Herefter begynder jeg at arbejde ind i din problemstilling eller det ønske, du har for behandlingen.

    Der kan forekomme samtale under behandlingen alt efter, hvad der er behov for. En session kan også foregå i stilhed.

    I slutningen af behandlingen får du lagt en øjenpude på sammen med et klæde med et par dråber lavendel. Behandlingen afrundes en blid meditation, som langsomt bringer dig tilbage til rummet.

    Du får lov til at vende tilbage i dit helt eget tempo og jeg opfordrer dig altid til at gøre det langsommeligt. Jeg venter nedenunder, mens du tager dig tid til at komme op og få tøj på igen.

    Når du kommer ned har vi har en kort samtale om, hvordan du har oplevet sessionen. Måske har du spørgsmål, som du har brug for svar på inden du skal bevæge dig hjemad.

  • Det er individuelt, hvad vi hver og især har brug for. Dog anbefaler jeg altid et forløb til mine klienter, hvis de ønsker, at opleve effekterne af behandlingen i højere grad.

    Hvis vi har arbejder i dybden med en eller flere problematikker skal systemet have tid til at blive trygt og det sker sjældent på et enkelt møde. Dog kan det være fint med en enkelt gang, hvis du har brug for at få løsnet kroppen eller ønsker at få en enkelt behandling med fokus på ro.

    Jeg anbefaler, at der i et forløb går mellem en til to uger mellem hver gang. Dette afhænger af den enkeltes problematik.

  • Nej, slet ikke. Jeg har flere i forløb, der bruger behandlingen, som forebyggende samt nogle, der bruger det, som pause til at lade op og få ro på både krop og sind.

  • Du skal intet have med. Jeg sørger for at rummet er klart til at lande i, når du kommer.

Testimonials

‘‘Du formår at skabe et trygt og roligt rum. Og fra det sekund man træder ind ad døren føler man sig mødt og velkommen. Det har derfor været nemt at dele fra hjertet helt fra start. Mit forløb hos dig og efterfølgende sessioner har især givet mig et lille åndehul i hverdagen, når det hele gik lidt for stærkt. Jeg har opnået en større bevidsthed omkring nogle af mine mønstre og det er en kæmpe gave. Men jeg drømmer også om at arbejde videre med dem og gå endnu mere på opdagelse i, hvordan jeg kan bryde med nogle af de mønstre, så de ikke gentager sig gang på gang. Vi har været lidt inde omkring det, men jeg drømmer om endnu mere og måske det også “bare” er tid der skal til.

Nu har jeg netop stået i en stress-sygemelding i en hård praktik, besluttede mig for at opsige praktikken og droppe studiet. Jeg heldigvis er kommet “hurtigt” ud på den anden side og jeg har virkelig kunne mærke, at jeg står stærkere i mig selv nu, end for et år siden før jeg havde mine oplevelser hos dig. Jeg er blevet meget bedre til at lytte indad, sige fra og træffe valg på baggrund af det jeg har lyst til. Det er en udvikling der måske aldrig bliver “færdig”, men mit forløb hos dig har virkelig sat den i gang!’’

— Julie A

‘‘Jeg oplever, at du som behandler er meget nærværende og tilstede. Det er dejligt, at du også har gjort meget ud af rummet omkring behandlingen, da det for mig også betyder meget for, hvordan jeg samlet set oplever at være hos dig. Det er dejligt, at der altid er musik i baggrunden. Det er behageligt, at du løbende fortæller, hvad du gør, så jeg ved, hvor du er henne i processen. Nu har vi aldrig haft en samtale inden, omkring ’hvordan jeg har det’, og deraf også hvorfor du vælger, at tilrettelægge behandlingen som du gør. Det tænker jeg, at der normalt vil være. Men jeg tænker, at det element er vigtigt i behandlingen ellers, så man som klient er med på, hvad der skal foregå. (Det er jeg sikker på, at du gør ved klienter, du ikke kender!). Din stemmeføring er meget rolig, hvilket jeg sætter stor pris på. Det er dejligt beroligende og fordrer til, at man kan slappe af. Det er også rart, at du i behandlingen løbende gør opmærksom på, at jeg må sige til, hvis det gør ondt eller ikke er rart. Du er også god til at trække vejret ’med kroppen’, når du f.eks. presser, og helt lavpraktisk tænker jeg, at det i den forbindelse er vigtigt, at du altid er sikker på, at du har god ånde, når du puster ind i hovedet (det har du ALTID haft, men jeg tænker, at det er en god opmærksomhed, nu når du er god til at være opmærksom på din vejrtrækning). Generelt altid en rigtig god oplevelse. Meget trygt rum. Jeg føler mig altid meget set og passet på af dig. Der er en hel autentisk omsorg tilstede.’’

— Iben H.

‘‘Jeg tror ikke, du er i tvivl om, at jeg oplevede din behandling utrolig positivt. Jeg følte mig taget i hånden så snart, jeg kom ind af døren. Jeg følte du havde forberedt dig godt og var tryg ved de ting du fortalte mig, vi skulle igennem. Jeg havde nemt ved at slappe af, da jeg først lå på briksen og synes du agerede utroligt professionelt, på den gode måde! Du var virkelig god til at skabe et behageligt og afslappende rum. Jeg og min krop havde det virkelig rart og roligt, da jeg gik ud derfra. Fineste prik over i’et at du så oveni hatten havde lavet en the-blanding til mig, som jeg kunne nyde om aftenen. Jeg følte mig så forkælet og værdsat. Tusinde tak for en virkelig skøn oplevelse! Jeg er klar så snart, du har nye tider “til salg”

— Nikita L.

‘‘Min oplevelse med kropsterapi hos Camilla var præget af nærvær, empati og professionalisme - både før, under og efter behandlingen. Camilla har en evne til at imødekomme ens behov og sindstilstand, som hun forsøger at tage hensyn til samt inkorporere i sin behandling. Det giver en følelse af at være i varme, trygge og kompetente hænder. En klar anbefaling fra mig.’’

— Pernille H.

“En behandling hos Camilla er... At blive mødt af de dejligste, rolige og varme omgivelser, som allerede fra start hjælper kroppen med at lande. ~ En snak omkring det som fylder i mig, og derefter vidunderlige minutter på briksen i Camillas hænder. ~ Jeg har lært virkelig meget om mig selv og min krop gennem forløbet ~ samtidig med at jeg har følt mig enormt støttet og forstået. ~ Camilla har virkelig formået at skabe et lille åndehul hvor jeg følte mig tryg, set og hørt. Jeg giver virkelig mine varmeste anbefalinger.”

— Kathrine

’’Tusinde tak for en virkelig rar og givende oplevelse. Du skabte et rum hvor der var plads - rum til at være sig selv og give slip. Personligt var det grænseoverskridende at lægge min krop i “andre hænder” og mærke den på den måde. Du var god til at “mærke” hvad jeg havde brug for, hvilket virkelig fik mig til at føle mig tilpas. Tak for en virkelig god oplevelse, som har sat sig i mig, det var virkelig rart at få lov til at “give mig selv lov - til at mærke mig selv”. Og med din te som afslutning på dagen, følte jeg mig helt rolig og tilpas da jeg gik i seng. Gid man kunne have det sådan hver dag!’’

— Camilla L.

‘‘Jeg havde jo ikke nogle særlige forventninger inden, da det blev lidt impulsivt, at jeg overtog Susans tid. Jeg havde derfor heller ikke rigtigt tid til at overveje hvad jeg ville have ud af det, men mødte bare op med et “åbent sind”. Og jeg følte mig taget rigtig godt og varmt imod.

Det var et meget behageligt og imødekommende rum, du havde skabt og det gav med det samme meget ro. Både pga. omgivelserne, musikken og den fine indretning af rummet, men også pga. din person. Jeg følte mig meget godt “passet på”.

Selve behandlingen var bare sindssygt dejligt. En god blanding af afslapning og at “det gjorde ondt på den rigtige måde” Så jeg har faktisk ikke noget konstruktivt at melde tilbage med. Det var bare en dejlig oplevelse.’’

— Lea M.

‘‘Fra ligeså snart jeg trådte ind ad døren og sad med den varme kop the i hånden har jeg bare følt mig mødt med en fuldkommen ro og nærvær. Hvilket har været så givende og tillidsfuldt at være i. Dit rolige sind har skabt en tryghed og tillid til åbenhed og dybe snakke som har været både forløsende og udviklende at være i. Det har været dejligt at have det rum til “check in” inden selve kropsterapien og det var også medvirkende til, at jeg selv blev “tunet in” på hvad der fyldte i min krop og hvad der var brug for at sætte ord på og dykke ned i. Selve kropsterapien har været den største gave jeg har kunne give min krop og mit sind. Det har været så stærkt at mærke hvad der har fyldt i kroppen og hvordan du får løsnet op for noget og får bragt noget på plads. Hvilket er medvirkende til at man ligesom lander i sig selv igen.

Jeg har følt mig meget tryg i dit nærvær og har fået øje på nogle ting gennem kropsterapien som jeg ellers ikke ville have dykket ned i. Det har været så givende på så mange niveauer Det eneste “ris” jeg har er jo at man bare ønsker at kunne fortsætte i selve kropsterapien endnu længere fordi den fuldkommen ro man opnår bare er så magisk og opløftende. Men “spøg” til side så jeg synes selve din opbygning af både samtale før og efter og din måde at være på under selve kropsterapien (med både vekselvirkningen med stilhed og tale) er fantastisk og det er med til at skabe de bedste forudsætninger for et trygt rum.’’

— Lise H.

‘‘Jeg er meget taknemmelig for, at det var lige på det her tidspunkt i mit liv, at jeg fandt vej til dig. Du har været en stor støtte i et ukendt land for mig, og jeg har fået plads til at lære mig selv meget bedre at kende. Og så formår du at skabe et trygt, nydelsesfuldt og roligt rum hele vejen igennem.’’

— Anonym klient

‘‘Jeg vil lige starte med at sige TAK for en så nærende og rolig oplevelse. Det var helt vildt dejligt bare at tage imod og mærke hvordan de forskellige tryk arbejdede sig ind i systemet. Også lidt udfordrende - nok fordi at det er helt nyt for mig at mærke kroppen lige på den måde. Men jeg synes virkelig at det med vejrtrækningen var en kæmpe hjælp og guidance. Kunne virkelig mærke, da jeg cyklede derfra, at jeg var i et helt andet gear og meget mere afslappet i hele kroppen. Og så hyggeligt med den lille te-blanding jeg kunne nyde om aftenen. Det er bestemt ikke sidste gang jeg prøver sådan en behandling.’’

— Victoria K

’’Det som står tilbage var helhedsoplevelsen, både æstetisk og sanseligt - lige fra musikken, dit flotte hjem som dannede rammerne, solsikkerne på bordet og det fine brev med te, som du gav med hjem.
Især sidstnævnte forlængede oplevelsen og gjorde at jeg igen om aftenen blev mindet om at jeg havde givet tid til mig selv den dag. Jeg synes det var så fin en detalje! ‘‘

— Maria N.

‘‘I forbindelse med behandlingen hos dig, har jeg dog virkelig kun følt ro. Jeg bookede tid gennem din Instagram, hvor jeg gennem en længere periode har fulgt med. Omend det selvfølgelig ikke skaber en personlig kontakt, skinner din rolige energi tydeligt igennem dit content, og det gav mig en tryghed, at jeg vidste, hvad og hvem jeg gik ind til. Helt lavpraktisk satte jeg også stor pris på, at du skrev et par beskeder inden behandlingen, og at du stod klar i døren. Jeg følte mig mødt, vejledt og havde en ro til blot at slappe af uden at forberede mig forud for behandlingen. Du “tog opgaverne fra mig” og gjorde det klart, at jeg blot skulle møde op.

At træde ind i et let, æstetisk rum uden forstyrrende indretning, farver og objekter var en gave for mine sanser, der ellers kan være på overarbejde i hverdagen. Jeg følte mig mødt af ro og rummelighed. Selve behandlingen var en dejlig og meget nuanceret oplevelse. Jeg oplevede din meget fine og blide ro kombineret med noget dybdegående og hænder, der bestemt ikke var bange for at tage fat. Kærligt men kontant på den allerbedste måde!

Jeg havde nemt ved at give mig hen og lade dig “styre”, fordi jeg havde en oplevelse af, at du i høj grad guidede min krop til selv at arbejde. Det var dine hænder, der førte min krop; men på en måde, hvor jeg følte, jeg var med .. Ikke som en klassisk massage eller klipning, hvor noget bliver gjort “mod mig” - du lavede en behandling “med mig“. Jeg følte dit nærvær og det smittede klart af, og gav mig mulighed for selv at komme ned i kroppen.

Behandlingen var klart tiltrængt og den sad længe i kroppen som en kombination af en snurrende fornemmelse, der hvirvlede rundt og satte gang i stagneret energi og samtidig en tung, men virkelig behagelig grounding.

Udover den fysiske fornemmelse af at komme ned i kroppen, gik jeg også fra med behandlingen med en mental lethed; et nyt overskud.’’

— Lin

‘‘Jeg følte mig kærligt og professionelt taget hånd om. Du viste mig ind og forklarede mig hvad der skulle ske, så jeg kunne slappe helt af og give slip under behandlingen. Jeg følte mig næret og holdt i rummet, og følte, at du skabte et rum, hvor jeg kunne være helt tryg. Selve teknikkerne føltes forløsende, og jeg blev så rolig, at jeg faldt lidt i søvn til sidst.’’

— Kathrine B